Body-sds

Du får frigjort spændinger i hele kroppen gennem massage, pulsering, tryk på zonepunkter og let ledfrigørelse. Du skal dog ikke forvente at opleve knæk i nakken eller smerter, som dem dine venner har oplevet hos andre kropsterapeuter. Min tilgang lader din krop følge med og tillader behandlingen at trænge så dybt ind, at den virker, uden at du bliver bange for at komme igen.  Og du vil føle en lettelse i kroppen efter behandlingen, som varer 50 minutter.

Klinikken er lukket pr. 1. juni 2024.

Jeg kan kontaktes på post@kimwilken.dk


Jeg har arbejdet som kropsterapeut, siden jeg blev uddannet hos Body-sds i 2012 og har både alder, indsigt og erfaring til at kunne give dig den optimale behandling. Jeg behandler dig i øvrigt uden knæk, bræk og grænseoverskridende smerte. Bare så du ved det.

Body-sds er ikke en vidunderdrik, som klarer alt på 10 minutter. Men Body-sds er en kropsterapeutisk behandlingsform, som har vist sit værd siden 1948. Faktisk er Body-sds' 3-årige kropsterapi-uddannelse så god, at alle andre uddannelser til kropsterapeut herhjemme er udsprunget herfra og drives af tidligere ansatte hos Body-sds. 

Bestil tid til en Body-sds behandling lige her - eller start med en 1. konsultation


Gennem behandlingen aktiverer jeg dine led, muskler og organer, så de bliver i stand til at fungere optimalt. Dermed giver din egen krop dig plads til at være dig selv, og til at komme videre i den retning, som er bedst for dig. Har du brug for at tale undervejs, gør vi også det. Du skulle gerne ende med at "blive den, du er".

Dækker forsikringen?
Nogle forsikringsselskabers sundhedsordninger dækker behandling hos en Body-sds terapeut. De skilter ikke med det, så du er nødt til at spørge direkte. Men jeg har haft klienter, som har fået dækket behandlinger fra bl.a. Mølholm, If, PFA og Lærerstandens Brandforsikring.


Nakke-/skulderbehandling

På 25 minutter bliver dine ryg-, skulder- og nakkemuskler blødgjort, så du opnår øget bevægelighed og gennemstrømning.