F.A.Q.
Nogle af de spørgsmål, jeg hyppigst støder på, fra klienter, venner og bekendte, har jeg listet op herunder. Har du selv spørgsmål, er du meget velkommen til at skrive til mig på post@kimwilken.dk, så skal jeg forsøge at besvare dem.
Nogle af de spørgsmål, jeg hyppigst støder på, fra klienter, venner og bekendte, har jeg listet op herunder. Har du selv spørgsmål, er du meget velkommen til at skrive til mig på post@kimwilken.dk, så skal jeg forsøge at besvare dem.
Min veninde siger, Body-sds behandlingen gør helt vildt ondt. Passer det?
Nej, ikke hos mig. Nogle steder kan du godt være lidt øm, og det kan føles ubehageligt, når jeg trykker på dem. Men det varer for det første ikke ret længe, og for det andet afpasser jeg trykket efter dig. Nogle kan nærmest kun tåle fnuglette berøringer de første gange, men efterhånden vil deres krop vænne sig til behandlingen. Andre skal have fuldt tryk på, for overhovedet at kunne mærke noget. Men du vil aldrig føle, at der sker noget, som går ud over dine grænser.
Jeg har set i fjernsynet, man græder under en Body-sds behandling. Er det rigtigt?
Siden jeg begyndte at behandle i 2012, er ingen nogensinde gået ud fra en behandling hos mig uden en følelse af afslappet lettelse og et glad smil. Der kan have været gråd undervejs, men ikke ukontrolleret og altid i en tryg og befriende atmosfære.
Hjælper Body-sds på fibromyalgi?
Jeg har haft en del klienter med fibromyalgi, og de har haft stor glæde af behandlingerne. Det er som om, deres gener bliver mindre, og fra dårligt at kunne tåle jeg lægger hånden på dem, ender de med at kunne modtage en fuld behandling.
Jeg har gået til psykolog, men synes ikke det har hjulpet. Hvorfor skulle MINDstrain kunne hjælpe mig?
MINDstrain beskæftiger sig ikke med, HVAD der stresser dig, men om HVORDAN DU TÆNKER, når du bliver stresset. Når du har lært at kontrollere dine stressreaktioner, får du overskud og overblik til at deale med de ting, som stresser.
Passer det, at jeg kun skal have 5 samtaler, så er jeg klar til at arbejde igen?
Ja. Så kort kan det siges. Når du først har lært at kontrollere stressreaktionerne, kan du bruge værktøjerne i alle situationer.
Jeg er bange for at komme tilbage på arbejdet efter at have været sygemeldt i 4 måneder med stress. Hvad skal jeg gøre?
Hvad der sker, når du kommer tilbage på jobbet, aner du ikke. Det kan allerhøjst være noget, du forestiller dig. Og dine bange anelser kan vise sig at være helt i skoven. Men en del af det du lærer gennem MINDstrain, er at undgå hele tiden at slå dig selv i hovedet med frygt for noget, som ikke er sket og måske aldrig sker. Det er lettere end det lyder – og det lyder ikke engang svært, vel?
Jeg er så stresset, at jeg ikke kan sove om natten. Kan MINDstrain få mig til at sove?
Helt sikkert. Når dine tanker holder op med at kværne rundt i hovedet på dig, kommer du automatisk til at sove (bedre). Det giver dig flere kræfter den næste dag og øget overskud til de udfordringer der måtte komme. Ren win-win.
Jeg lider meget af migræne. Kan du få det til at holde op?
Mine migræneklienter har oplevet et mærkbart fald i antallet af anfald. En var oppe på at have anfald over 10 gange om måneden. Efter 4 behandlinger var hun nede på et enkelt anfald. Og ikke nær så voldsomt, som det plejede at være.
Mine knæ hæver, så jeg næsten ikke kan gå. Vil du kunne gøre noget?
Hævelsen skyldes som regel inflammation (betændelsestilstand) på grund af manglende cirkulation i benene. Allerede under behandlingen vil det kunne ses, at hævelsen aftager. Lette knæøvelser som du får med hjem, øger effekten. Undervejs i behandlingen ser vi, om vi kan finde den egentlige årsag til, at dine knæ hæver op.
Der er gået et år siden jeg fik en voldsom hjernerystelse, og jeg er stadig svimmel. Tror du, du kan hjælpe mig?
Helt sikkert. Jeg har haft flere som har haft samme problem, og de er ikke i tvivl om, at Body-sds behandlingerne har fået dem tilbage på fuld styrke. Det tager tid, men det virker.