Coaching og stresshåndtering

Klinikken er lukket pr. 1. juni 2024.

Jeg kan kontaktes på post@kimwilken.dk



MINDstrain er en metakognitiv metode til at hjælpe dig hurtigt igennem stress og tilbage på sporet igen. Vivi og jeg har haft over 200 klienter, som alle har fået styr på deres tanker og er kommet ud på den anden side.

Det særlige ved MINDstrain er, at vi ikke taler ret meget om din dumme (fyld selv ud...), de alt for mange timer på arbejdet, eller din frustration over alt det du ikke når. Og vi bruger heller ikke timer på, at du skal fortælle hele din historie (igen). Vi lærer dig i stedet nogle enkle redskaber, som gør dig i stand til at handle og ændre din situation.

Du får bragt dit stress-niveau ned og du lærer at tackle nye stress-situationer, når de opstår. Du behøver ikke at frygte, næste gang der opstår en krise, for du kan nu gøre noget aktivt, så du ikke vælter.

Til dette bruger vi kun 5 samtaler à op til 60 minutter - du tror det er løgn, men det virker. Og vi har haft klienter fra Novo Nordisk, PFA, Ballerup, Holbæk, Kalundborg, Århus og Frederikshavn kommuner. Fra Danske bank, Jyske Bank og Handelsbanken. Derudover har vi haft masser af private klienter, også nogle som ikke har ønsket at deres arbejdsplads skulle vide noget om, hvor pressede de var.

Min egen historie og erfaring med MINDstrain

"Stress var ved at koste mig jobbet"

Efter 11 år opdagede jeg, at jeg var ved at miste grebet om det arbejde, jeg både var glad for og god til. Overblikket skred for mig og kreativiteten røg med. Til sidst sagde jeg op.

Over 100 stressramte klienter (og mere end 500 coachingsamtaler) senere, ved jeg, hvad der skal til for at man ikke havner der, hvor jeg var.

I flere år havde jeg prøvet det meste af, hvad markedet bød på af løsninger for stressramte, såsom meditation, vejrtrækningsøvelser og massage. Men jeg gik stadig rundt og følte

  • Lettelse fredag eftermiddag

  • Panik søndag aften

  • Konstant overtænkning

  • Elendig nattesøvn

  • Tvivl på mine egne evner

Mine omgivelser havde skam registreret, at den var gal, og de havde også nævnt det, når jeg var i et af mine milde hjørner. Hvilket blev stadig sjældnere.

Jeg kvittede jobbet, og begyndte som selvstændig kropsterapeut på fuld tid. Det fortryder jeg på ingen måde, men myten om, at selvstændige er vildt privilegerede, for de kan selv bestemme, hvor meget de gider arbejde - er bullshit. Selv i de perioder, hvor jeg ikke havde så meget at lave, havde jeg mere travlt end før. Om ikke andet, så med at spekulere over, hvad jeg skulle betale B-skat med, når det lige om lidt igen var den 20. Måneder er meget kortere for selvstændige, skulle jeg hilse at sige.

Ikke før jeg blev introduceret til MINDstrain og deres særlige tilgang til håndtering af spaghetti-hjerne, kom der styr på tingene. Først ro i hovedet, dernæst overskud i hverdagen og endelig fokus på drift og ekspansion af min forretning. Sidste år steg jeg over 60% i omsætning, og jeg havde fuld kontrol over mit stressniveau.

Alt det jeg har lært om stress, og især hvordan man kontrollerer den, så man kan leve et normalt liv, vil jeg gerne dele med dig. Hvorfor stoppe ved de 100+ personer, jeg allerede har hjulpet.

Altså - here's the deal

Har du lyst til at vide, hvordan jeg kan hjælpe dig til mere overskud, mere fritid (jo, det er en bivirkning ved mit program) og et sjovere liv uden stress i hverdagen?

Så skriv til mig og lad os finde ud af, om jeg kan hjælpe dig. Hvis jeg tænker, mit program vil være noget for dig, forklarer jeg i detaljer  hvad det går ud på, hvor lang tid det tager osv.